Nyheder

Vi skal også have styr på lattergassen!

Den globale temperatur stiger og vandstanden i Esbjerg havn er steget med ~12 cm sinde 1900 tallet. De færreste er klar over at der findes andre drivhusgasser end CO2. Lattergas (N2O) er en drivhusgas som er 300 gange så potent som CO2, og er ligeledes en af de største trusler mod ozonlaget. 

 

Lattergas undslipper som et biprodukt af biologisk kvælstoffjernelse i byernes renseanlæg. De selvsamme bakterier der renser vores spildevand for kvælstof, producerer også lattergas, som derefter frigives til luften. 

 

Forskere fra DTU Miljø måler lattergas produktionen (i væskefasen) samt frigivelsen fra væskefasen til luften på Gummerup Renseanlæg. Ud fra disse målinger kan vi beregne hvor meget lattergas der frigives per fjernet kvælstof forbindelse under den biologiske rensningsproces. Disse målinger skal sammenlignes med målinger fra HEPWAT anlægget. På HEPWAT fuldskala anlæg vil forskerne teste forskellige strategier baseret på laboratorie forsøg, der tidligere har vist sig at kunne bruges til at reducere lattergas frigivelser fra de selvsamme bakterier, der bruges i HEPWAT anlægget.

Leave a comment

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.